Udstillingsperiode 29. maj - 30. juni 2014
OBS: Udstillingen er stoppet før planlagt. Se "Nyt fra bestyrelsen".
At brænde for livet - at være fyr og flamme
“Jeg hedder Bambou, er 47 år og mor til 4 skønne drenge.
Jeg bor og har værksted på Syddjursland tæt på skov og strand. Jeg er måske hvad man kunne kalde en nutidens nomade. Har flyttet mig meget rundt i "landskabet" og bl.a. også været bosiddende i Paris i en 5-årig periode. Tror at det er min store nysgerrighed, der har ført mig rundt i mange forskellige egne. Mødet med nye mennesker - nye dufte - nye vinkler. Det er berigende at finde ud af gang på gang, at tingene slet ikke altid er som forudsagt, eller som vi tror de er.
Vi tror at vi er så kloge, men heldigvis tager vi også der fejl. Overraskelser er den skønneste ting i verden - også på det plan.
Jeg maler min virkelighed. Det lyder nok lidt fluffy, men sådan er det med mig. Jeg maler Ikke DIN virkelighed eller andres, men maler det som jeg lever i. Min tro, mit håb, min frygt - det altsammen. Alt det som fylder mig, det som jeg tager udspring fra, og alt det som jeg elsker at bliver forundret over.
Alt hvad der findes i og omkring mig bliver til historier i mine malerier.
Jeg har hele mit liv kunnet bevæge mig rundt i en verden fyldt med billeder, indtryk - uden "dommere". Dem er der så mange af, så dem besluttede jeg som lille pige at sætte udenfor døren, og de er der vist stadig, eller de har fundet et andet sted at bo.
Mit legerum: et frihedens sted, som jeg værner meget om. Når jeg begynder på et maleri, har jeg det som om jeg står foran en port, som bliver bevogtet pga. af den store rigdom som findes inde bagved. Kan jeg mon komme indenfor i dag , tænker jeg, og efterhånden som tiden går, og jo mere jeg kravler ind i denne fantasiens og mulighedernes verden, jo nemmere er det for for mig at komme forbi "vogterne". Vupti!!, så er jeg der.
Det sted jeg kommer til, er en verden, som jeg tror alle børn og barnlige sjæle har adgangsbillet til. Et fristed, hvor tingene er som de er, og hvor der ikke er nogen som prøver at klippe vingerne eller sætte i bås.
Det er et helligt land for mig, som jeg priser mig lykkelig for at kende.
Og dette sted er der, hvor mine malerier bliver født, får liv, for til sidst at lukke sig sammen og afslutte.”
