Anette Lind, papir- og billedkunstner

Udstillingsperiode: 12. januar - 13. februar 2015
Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20



"Anette Linds værker er fulde af såvel drama som en egen stille poesi. Hendes kunst er på én gang nænsom, rå og poetisk."
 - Tom Jørgensen, kunstskribent og forfatter

Anette Lind er født i Kerteminde 1947 og er uddannet håndarbejdslærer fra Kerteminde Håndarbejdsseminarium og som formningslærer fra Danmarks Lærerhøjskole.

Anette Lind har udstillet siden 1969 og har været medlem af "Fynske Piger i Maj" siden 1974, ligesom hun er medlem af Hollufgårds Kunstnerværksteder. Hun debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1987 og har deltaget i mange censurerede udstillinger i ind- og udland.

Hun startede med håndlavet papir i 1986 og har modtaget undervisning i dette håndværk af Anne Villsbøl og af Bo Rudin, Sverige. Anette Lind underviser stadig i papirfremstilling.

Anette Linds arbejdsområder er hovedsagelig collage, maleri og håndlavet papir, men hun arbejder også med rakubrænding af ler.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Webmaster: fredenskunst (at) gmail.com