Årets sidste fernisering med billedkunstner Lars Bollerslev blev afholdt tirsdag 28/11.
Der var et fint fremmøde på ca. 30 interesserede.
Vi fik en god indføring i Lars' kunstneriske virke og små fine fortællinger fra hans egn.
Han er opvokset og bosat i den sydvestligste egn af Sønderjylland, og som en følge deraf primært inspireret af Vadehav og Marskmotiver.
Lars har været igennem forskellige stadier med tegning og kunst - lige fra interesse for tegning som barn, flirt med grafitti som helt ung - men nu maleri med primært akryl og spatel.
Lars benytter sig af relativt få motiver, som han maler på forskellige tider af året og dagen, hvor de skiftende lys/skyggeforhold giver en fin variation.
Lars har udstillet talrige steder - og har på det seneste lagt kunst til coveret på en musikudgivelse "Farvernes Landskab" af duo Askou/Andersen med tekster af Jens Rosendahl.
Der blev indkøbt tre værker til bortlodning.
Derudover blev der solgt 2 kunstværker blandt de fremmødte.
Tak til Lars Bollerslev og de fremmødte for en god og spændende fernisering.
Bodil Gade Ravn
bestyrelsesmedlem
Her de indkøbte værker:
Lars Bollerslev: Markmandshuset |
Lars Bollerslev: Marsklandskab |
Lars Bollerslev: Mennesker ved havet |