Fernisering med Hvirvelkær og Lysemose

Anne Grete Hvirvelkær ved et af sine malerier
Anne Grete Hvirvelkær ved et af sine malerier

Så havde vi atter en meget velbesøgt fernisering, hvor Anne Grete Hvirvelkær fortalte om sine måder at anvende akvarel, akryl, pastel og collage på. Hun har oftest flere malerier i gang sideløbende og gerne flere teknikker ad gangen. Udover malerierne laver hun croquis-tegninger efter model, og anser det som en god øvelse som basis for maleriet. Anne Grete henter inspiration til sine motiver alle vegne fra, men giver ikke sine billeder titler.

Dorte Lysemose var desværre forhindret i at komme pga. sygdom, men
udstillingen omfatter også hendes mange finurlige og humoristiske figurer i bronze.

Udstillingen slutter den 29. november.
Husk koncert og udstilling af Kaare Norges kunst den 2. december.

Anne Grete Hvirvelkær taler til forsamlingen

Hvirvelkær og Lysemose, maleri og skulptur

Udstilling 1. oktober til 29. november 2019.  Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20, hvor kunstnerne vil åbne udstillingen og fortælle om deres arbejder.


Anne Grete Hvirvelkær, maleri

Anne Grete Hvirvelkær


Jeg arbejder med akryl, akvarel og collage.
Har udstillet i kunstforeninger og forskellige events, heriblandt ifm. H.C. Andersen Festivals.
Jeg har været kreativ hele livet, med bl.a. quiltning og patchwork, der blev udstillet på internationalt plan. På et tidspunkt spirede interessen for maleri med farver og pensel på lærred og papir. Det har resulteret i en lang række malekurser hos danske og internationale kunstnere.

I vinterhalvåret tegner jeg croquis, om sommeren er skitseblokken med ude i naturen. Jeg er medlem af Galleri Kik i Kerteminde.
Jeg bor i Odense og kan følges på Instagram og Facebook.

Dorthe Lysemose


Jeg har i mange år beskæftiget mig med formning af figurer og skulpturer i mange materialer: pil, uld, skulpturlim, beton m.m. Jeg elsker af kaste mig ud i noget nyt, herunder også støbning af små bronzefigurer.
Mine små figurer sættes på sten eller træ, med humoristiske, filosofiske og kærlige titler fra hverdagen, inspireret af ordsprog og citater. Alle figurer og smykker er unika, da støbeformen ødelægges i processen.

Jeg udstiller rundt omkring i gallerier, på kunstmarkeder og i kunstforeninger.
Jeg er medlem af kunstforeningen Pakhuset i Faaborg og udstiller ofte i Galleri Kik i Kerteminde.
Jeg bor i Flødstrup ved Ullerslev og følges på Instagram og Facebook.


Dorthe Lysemose, skulptur



Annemette Hoier Nielsen, fernisering

Annemette Hoier Nielsen ved sit maleri "Storytelling"
Annemette Hoier Nielsen ved sit maleri "Storytelling"

Kunstforeningen havde mandag aften en spændende fernisering med billeder af Annemette Hoier Nielsen. Kunstneren åbnede selv udstillingen med en meget personlig og vedkommende fortælling om baggrunden for sin kunst. Mange af de billeder, der er udstillet, er inspireret af hendes egen proces i forbindelse med bearbejdningen af sorgen over at miste sin mor til demens.

Der var stor interesse for de udstillede værker, som kunstforeningen har indkøbt to af til bortlodning i 2020. Udstillingen slutter den 30. september.

Annemette Hoier Nielsen fortæller

Annemette Hoier Nielsen, maleri

Udstilling 19. august - 30. september 2019.  Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20, hvor kunstneren vil åbne udstillingen og fortælle om sine arbejder.


Annemette Hoier Nielsen: Recover
Annemette Hoier Nielsen: Recover

Annemette Hoier Nielsen fortæller: 

Min stil og mit formsprog er udfordrende og eksperimenterende, men altid med den unikke fortælling i centrum.Med kraftfulde penselstrøg og en bred farvepalet tager jeg iagttageren med fra tankens abstraktion til den materielle virkelighed - og retur. I mit kunstneriske univers er der plads til leg, fantasi og følelser.

Et maleri er en rejse. For mig som billedkunstner kan processen bedst beskrives som en sejltur mod ukendt land, hvor hvert et penselstrøg på lærredet er som en lille uudforsket ø i fantasiens uendelige ocean.

Ofte bliver jeg inspireret af mennesker, dyr eller hændelser som jeg undrer mig over.
Værkerne er fremstillet ved hjælp af forskellige teknikker og metoder, og udvalget byder på et varieret udtryk.

Annemette Hoier Nielsen: Storytelling
Annemette Hoier Nielsen: Storytelling
Webmaster: fredenskunst (at) gmail.com