Generalforsamling 24-2-2016

Stående: Generalforsamlingens dirigent Hans Toksvig Larsen og formand Gitte Andersen

Hans Toksvig Larsen ledede som sædvanlig den årlige generalforsamling i Fredens Sogns Kunstforening, hvor formanden Gitte Andersen overlod posten til Karen Margrethe Madsen.

Foreningen har i øjeblikket 55 medlemmer, og der blev udloddet 14 kunstværker, så chancen for at vinde et stykke kunst er ganske stor. Og så byder generalforsamlingen også på et yderst veldækket kagebord.

Kunstforeningens kagebord






Charlotte Hammershøj, maleri

fra 1. marts 2016
Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20




Charlotte Hammershøj fortæller om sig selv:
Som barn elskede jeg at tegne og farvelægge. Og som ung tegnede jeg videre og lærte frihåndstegning på Teknisk Skole. I 2003 kastede jeg mig over oliemaleri på lærred, og gik til undervisning hos det ukrainske billedkunstnerpar Larissa og Victor Zhilko. Jeg blev senere hen også undervist i akrylmaling hos Indigo Richards.

Mine billeder er i udstrakt grad farverige abstraktioner med små pudsigheder og lidt pjank. Alle farver bruges og processen er lang og stormfuld.
Det endelige billede kender jeg ikke på forhånd, så det er mange omveje før det er færdigt. Inspirationen er den blotte tilstedeværelse af lærred og farver. Så kan jeg simpelthen ikke lade være med at male …

www. charlottehammershoej.dk

Fernisering 1. december 2015

Henrik Fischer fortæller om sine skulpturer





På en velbesøgt fernisering beskrev Henrik Fischer processen med skabelsen af sine skulpturer.

Inge Linder Herløw fortalte om sine malerier.

Inge Linder Herløw fortæller om sine malerier
I gangen stod flere små podier med Henrik Fischers små, kropslige figurer.

Henrik Fischer og skulpturer i gangen
Bronzeskulptur af Henrik Fischer

Cantilena og Fynsk Fuga er to kor, som øver i Fredens Kirke hver tirsdag aften.
De afsluttede ferniseringen på fineste vis med to sange fra deres repertoire.

Korene Cantilena og Fynsk Fuga

Henrik Fischer og Inge Linder Herløw

Udstillingsperiode: fra 1. december 2015
Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20


Inge Linder Herløw, maleri

Inge Linder Herløw, billedmager


Det udfordrende og magiske ved at stå foran et helt hvidt lærred hvor alt kan ske, har altid været et tillokkende sted for mig.

Det er blevet til en hel del billeder, med vidt forskellige temaer, gennem 30 år.
I en tid hvor meget af det der ryger ind på vores nethinder er digitalt, todimensionelt og glat, søger jeg en stoflighed i mit billedunivers. Jeg har især arbejdet med akrylmaling og tekstiler transformeret ind i nye sammenhænge; silketryk fra 60erne, tylskørter og blonder, slips og tørklæder, garn og kniplinger.

Ved at bevare genkendeligheden i stoffet, opstår der associationer i tilskuerne – der er magi i samspillet mellem farve og stof. En proces som måske er åben i lang tid, indtil det hele forsegles med lak.

Motiverne er opstået ud fra hvad der har fyldt sindet eller sanserne i det nu jeg var i – fri leg.


Henrik Fischer, billedhugger


Henrik Fischer, bronzeskulptur
Vi har haft travlt i værkstedet! Min ambition er at udstille bronzer, hvilket er yderst tidskrævende. 

Mine figurer fremstiller jeg i ler. Efter en lettere tørring skæres de op i mindre stykker, udhules og støbes. 

Efter støbningen svejses de enkelte stykker sammen igen.
Den færdige skulptur ciseleres, patineres og poleres.
Til slut monteres skulpturen på en egnet fod eller sten.
Henrik Fischer, skulpturgruppe
Webmaster: fredenskunst (at) gmail.com