Trine Anderschou, grafik, og Tendai Tega, skulpturer

Udstilling 12. marts 2018 - 23. april 2018
Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20, hvor Trine Anderschou vil fortælle om sine arbejder


Trine Anderschou, grafik

Trine Anderschou fortæller:
"Mine billeder kan først og fremmest ses som et rent motiv, men tit også som små historier, der er lavet ud fra egne oplevelser og tanker, men som jeg håber, at andre kan fylde deres eget indhold i …

Trine Anderschou
Trine Anderschou
Mit medie er grafikken – en buket af teknikker, som rummer så utroligt mange muligheder. Det gælder både den enkelte tekniks udtryk, men også hvordan man anvender teknikken ud fra ens eget temperament. 

Et eksempel: Man kan lave meget løse, ekspressive ætsninger – eller man kan lave meget stramme, detaljerede ætsninger. For det meste er jeg at finde i den sidste kategori, og jeg holder meget af håndværket – såvel i grafikken som i andre ting, jeg giver mig i kast med. 

Ud over min uddannelse som grafiker, så er jeg lærer og arbejder p.t. som pædagog. Indimellem holder jeg kurser i grafik eller syr kostumer til teaterstykker i Svendborg, både fantasikostumer og historiske af slagsen."


Desuden udstiller Tendai Tega nogle af sine metalskulpturer.

Tendai Tega er født i Harara, Zimbabwe, men har boet i Danmark siden 2001. Han har lavet skulpturer af skrotmetal siden han var en stor dreng. 

I hjemlandet er der ikke så avanceret et genbrugssystem som i Danmark. Det ses i landskabet, hvor gammelt jern og andet affald ofte bare smides. Han blev optaget af, hvordan noget så grimt kunne laves om til noget smukt. “Den eneste måde vi kan holde verden ren er ved at genbruge” er Tendais motto.

Tendai Tega: Hejre
Tendai Tega: Bærende kvinde



Trine Anderschou: Vædder

Generalforsamlingen 20. februar 2018


Hans Toksvig ledede den årlige generalforsamling i Fredens Sogns Kunstforening.

To medlemmer af bestyrelsen havde valgt at træde af: Ulla Norlyk og Malene Bruhn.

Desuden ønsker såvel Helge Bonde Eriksen som Jesper Hendze at stoppe deres arbejde med henholdsvis publicerings- og hjemmesidehvervet. Vi siger stor tak for indsatsen, men er glade for, at begge har givet udtryk for at fortsætte indtil afløsning findes. Det lykkedes ikke umiddelbart på generalforsamlingen.

Lone Busch har modtaget valg til bestyrelsen og fortsætter som kasserer. Som menighedsrådets kontaktperson er Karen Ulletved indtrådt i stedet for Maria Frandsen.

Der blev valgt 2 nye suppleanter: Karen Lindberg og Bodil Gade Ravn, som vi hilser velkomne.

Foreningens medlemstal er nu 58, hvilket er en lille stigning. Der blev udloddet 15 kunstværker, udover gevinster til amerikansk lotteri.






Generalforsamling 2018

Fredens Sogns Kunstforening afholder generalforsamling tirsdag den 20. februar 2018 kl. 19.00.

Efter formandens beretning og gennemgang af regnskab m.m. vil der som sædvanlig være et veldækket kaffebord under bortlodningen af årets kunstværker.

I år udloddes 15 numre med værker af Louise Egedal, Mette Fischer, Susanne Pedersen, Perry Oliver og Malene Klint Vejlby. Listen kan ses under indkøbte værker.

Susanne Pedersen fernisering 6. december

Susanne Pedersen ved to af sine malerier


Ikke så mange havde trodset blæsten, decembertravlhed og fejring af H.C. Andersen for at deltage i en ellers spændende fernisering.

Aftenens kunstner Susanne Pedersen fortalte bl.a.  om sine "erindringsbilleder", der er det gennemgående tema i de kunstværker, der nu pryder væggene i sognehuset.

Udstillingen varer til 30. januar 2018.

Susanne Pedersen: 2 malerier
Webmaster: fredenskunst (at) gmail.com