Perry Oliver, skulpturer og grafik

Udstilling fra 2. oktober 2017
Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20.30, hvor kunstneren vil være til stede


Perry Oliver, skulptur

Perry Oliver er født 1941 i Pennsylvania, USA. 
På sine rejser i 1968 kom han til Nerja på Spaniens sydkyst. Han blev i landsbyen, og her begyndte hans liv som kunstner. En ven introducerede ham til raderingsteknikken, og han udviklede sig som grafisk kunstner gennem mange år. Dette billedsprog blev grundlaget for hans første skulptur (1999). Han byggede sit skulptur-atelier i Frigilianas bjerge. Senere blev også trykke-atelier indrettet der. Til sidst (2010) blev ”cortijoen” hjem for Oliver og hans hustru Jenny.

Gennem hele perioden 1975-1999 udstillede Oliver sine grafiske værker i Spanien, USA, Danmark, Tyskland og andre lande. Efterfølgende blev skulpturer i stigende grad en del af Perry Olivers udstillinger og projekter, primært i Spanien og Danmark. Hans værker har modtaget flere priser og andre former for anerkendelse og er inkluderet i et antal offentlige og private samlinger.

Perry OliverI de seneste år har hans værker været udstillet på en lang række museer og gallerier i udlandet og i Danmark bl.a. Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet (Holstebro), Augustiana Skulpturpark (Augustenborg), Valgmenighedskirken i Odense og Christianskirken i Århus. Der er permanent udstillet offentlige installationer af hans skulpturer i Tvis (Danmark) samt Frigiliana, Valencia og Puebla de la Sierra i Spanien.

Temaet i denne udstilling er ”Crossroads” eller ”Veje der krydses”, og handler om, hvordan man kan mødes på tværs af forskellige kulturer: kristendom, islam og jødedom symboliseret ved korset, halvmånen og stjernen.

Programmet er udvidet lidt ift. kunstforeningens almindelige ferniseringer, idet der vil være oplæg ved valgmenighedspræst Inger Bergeon, Perry Oliver og kunstnerens danske kontakt Edel Thomsen.

Efterfølgende vil der blive budt på et glas vin og let tapas.

Perry Oliver, grafik

Fernisering 21. august: Louise Egedal

Louise Egedal med tre af sine malerier og et keramikfad
Louise Egedal med tre af sine malerier og et keramikfad

21. august 2017 holdt kunstforeningen fernisering med værker af keramiker og kunstmaler Louise Egedal.

Louise har valgt at udstille såvel keramik som nogle meget nye malerier. Også nogle af de keramiske værker i en særlig metalglasur er af meget ny dato.

Louise Egedal fortalte meget levende om sin kunstneriske løbebane, hvor det er karakteristisk, at hun arbejder eksperimenterende - ikke to værker er ens - og hele tiden udvikler nye metoder og måder at løse kunstneriske opgaver på.

På opfordring fortalte Louise også om de anerkendte gallerier, hvor hun har opnået at udstille og sælge sin kunst, bl.a. Utzons galleri i Gilleleje og “Galleri 55” i Bogense.

Der var pænt fremmøde til ferniseringen og stor købelyst såvel fra nogle af gæsterne som fra kunstforeningens side.

Udstillingen vil kunne ses indtil d. 29.september 2017. 

Louise Egedal: Skulptur

Louise Egedal, keramik og billeder

Udstilling 21. august til 29. september 2017
Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20, hvor kunstneren vil være fortælle om sine arbejder


Louise Egedal, keramik

Louise Egedal udstiller keramiske værker samt en ny serie billedarbejder.

Temaet er naturinspireret, og der er lagt op til en rustik dialog materialerne imellem.

Louise Egedal”Min kunstneriske baggrund startede for tyve år siden på kunstskoler i Danmark, Tyrkiet og England. Efter et par værkstedsophold i Danmark og Schweiz, har jeg de seneste ni år haft eget værksted; først på havnen i Odense og nu i de rå industrihaller i Erhvervsparken i Tommerup St.

Jeg er meget optaget af den japanske Wabi-sabi æstetik, som kort fortalt handler om at se skønheden i det uperfekte. De gamle pottemageres usentimentale tilgang til håndværket tiltaler mig, og man kan se spor efter tilblivelsesprocessen i mine værker. Det rå udtryk er tilsigtet, og der skabes en ny dybde i værket.

I arbejdet med de forskellige materialer er det den intuitive tilgang og eksperimenterne, der har min interesse. Idéen er det bærende element, uanset hvilket materiale det udtrykkes i.”

Fernisering 2. maj 2017

Mette Fischer fortæller
Bronzeskulptur af Mette Fischer























Tirsdag den 2. maj havde kunstforeningen fernisering med værker af skulptør Mette Fischer og billedkunstner Lone Hedvig Hansen.
 
Mette Fischer fortalte meget levende om processen med at fremstille skulpturer i støbninger af såvel bronze som beton og gips, og hvilke udfordringer, der ligger i hvert materiale.

Værkerne spændte vidt i forhold til pris, idet det ubetinget er mest kostbart at støbe i bronze, og billigste materiale er selvfølgelig gips, som Mette Fischer efterfølgende maler med sort farve.

Desværre var kun ganske få mødt op til ferniseringen, idet der både var mandefald i bestyrelsen og blandt foreningens medlemmer. 

Vi håber på større fremmøde næste gang!

Tre tegninger af Lone Hedvig Hansen
Tre tegninger af Lone Hedvig Hansen, som ikke selv var til stede ved ferniseringen



Webmaster: fredenskunst (at) gmail.com