Judith Langergaard, keramiker og maler

Udstilling 28. februar til 27. marts 2023. Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20, hvor kunstneren vil åbne udstillingen og fortælle om sin kunst.


Judith Langergaard: keramikskål

Judith Langergaard er uddannet keramiker fra Kolding Kunsthåndværkerskole og har gået på Den fynske Malerskole.
Instagram: @lakeramik 
Mobil: 29892456

Judith Langergaard
"Jeg har en passion for mennesket i interaktion med keramikken i en surrealistisk konstellation med et tvist af humor. Skålene har et mere skulpturelt udtryk, som fortæller sin egen lille historie om nærvær og nysgerrighed. I vaserne er der hentet inspiration fra naturens blomster og frøkapsler.

Jeg skærer i leret, så der fremkommer struktur med reliefvirkning og jeg bevæger mig mellem de sarte og lyse farver og de mere rustikke, alle med en glasur, der føles rart at røre ved.

Desuden arbejder jeg også med maleri. Fortrinsvis oliemaling - med hverdagsscener, stilleben og portrætter.

I mine stilleben skaber jeg en opstilling af hverdagsting i en komposition, som jeg finder spændende, og som fremmer farvernes indbyrdes spil. Jeg maler en stemning, nogle i de mørke farver, og andre i mere lyse og stærke farver."


Judith Langergaard: stilleben, maleri
Judith Langergaard: Stilleben, maleri

"Efter aftale med Kunstforeningen har jeg fået lov at præsentere min mor Esther Langergaard og lidt af hendes kunst.


Min mor Esther Langergaards billeder er fremstillet i oliekridt/pastel, og alle er stilleben af blomster. Esther har malet gennem det meste af sit 92-årige liv. Hendes speciale er afgjort oliekridt, her formår hun at få en sart og udtryksfuld virkning i billederne, som næsten kan forveksles med akvarel.

Esther vil også være til stede på ferniseringsaftenen."

Esther Langergaard: Blomsterpastel
Esther Langergaard: Blomsterpastel


Generalforsamling 20. februar 2023

Fredens Sogns Kunstforening afholder generalforsamling 

mandag den 20. februar 2023 kl. 19.00 i sognehuset Skibhusvej 162, Odense C


Generalforsamling 2023
Antallet af lodder, hvert enkelt medlem har, vil blive oplyst ved ankomsten til generalforsamlingen. Ved fravær kan kassereren give oplysning om antallet af lodder.

Medlemmerne deltager i lodtrækningen, hvis de er tilstede ved generalforsamlingen, eller hvis de inden generalforsamlingen har afleveret en skriftlig fuldmagt til kunstforeningens bestyrelse eller i kirkekontoret.

De indkøbte kunstværker til bortlodning kan frem til generalforsamlingen ses i sognehuset mandag til fredag kl 9-13:30.

En liste over værkerne findes her på hjemmesiden under Indkøbte værker.

Fernisering med Jens Uffe Rasmussen

Jens Uffe Rasmussen foran tre litografier
Jens Uffe Rasmussen foran tre litografier


Den 29. november 2022 havde vi en meget velbesøgt fernisering med billedkunstner Jens Uffe Rasmussen. Han holdt et spændende oplæg om sin 50-årige kunstnerkarriere startende på Fyns Kunstakademi, først som studerende og siden som underviser. Derudover har han undervist og udstillet rundt på de fleste af landets højskoler og kunstforeninger. Desuden har han malet og udstillet i Frankrig (Paris og Lyon).

Udstillingen viser eksempler på de forskellige teknikker og motiver, og han nævnte desuden diverse udsmykningsopgaver, som han har haft, bl.a. på Psykiatrisk Afdeling i Svendborg, skoler og virksomheder på Sydfyn og i Nyborg.

Der var stor spørgelyst og købelyst, så udover kunstforeningens køb af to akvareller og et litografi blev der solgt yderligere tre værker.

Karen Margrethe Madsen

Jens Uffe Rasmussen, akvarel
Jens Uffe Rasmussen, akvarel

Jens Uffe Rasmussen, billedkunstner

Udstilling 29. november - 23. januar. 

Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20, hvor kunstneren vil være til stede og fortælle om sin kunst.


Jens Uffe Rasmussen
Jens Uffe Rasmussen


Om mine oliemalerier, akvareller og litografier:


Motiverne ”Roussillon” er fra den lille by i Provence hvor man før i tiden udvandt okkerfarver, altså tørfarve som blev gravet op af jorden og renset. Der blev produceret mange forskellige okker farver, lige fra lys okker til varme, rødbrune okkerfarver. Nu ligger okkerminerne forladt og jeg sidder hvert år der og maler okker med okker akvarelfarver.

Jens Uffe Rasmussen, Roussillon, maleri
Jens Uffe Rasmussen, Roussillon, maleri

Jeg har lige siden jeg begyndte at udføre glasudsmykninger, holdt meget af den næsten kubistiske malemåde, med rene farveflader som støder sammen.

Det er i mine billeder med sydfynske strande og havmotiver, meget horisontale former billederne er skabt af.

Modsat med mine skovbilleder, hvor jeg lægger vægt på de vertikale figurer. Skovbillederne, hvor man kan opleve skovens mange rum, gav mig inspiration til at se en gade i Paris, som en skov af sten i den litografiske billedserie: ”Rue de la Roquette”.

I alle mine 50 år som billedkunstner, har jeg udført litografier på mine stenpresse i mit atelier.

De vigtigste udtryksmidler for mig er de rene flader og de koloristiske relationer mellem farverne.

Jens Uffe Rasmussen

Jens Uffe Rasmussen, Rue de la Roquette, 2009, litografi
Jens Uffe Rasmussen, Rue de la Roquette, 2009, litografi

www.jensufferasmussen.dk

Webmaster: fredenskunst (at) gmail.com