Nis Schmidt - maleri

Udstillingsperiode 13. januar - 10. februar 2013


Fra WEILBACH, dansk kunstnerleksikon citeres: 
"Nis Schmidts kunstneriske arbejde er først og fremmest tæt forbundet med løsningen af en lang række kirkeopgaver. Hans kirkekunst er omfattende og udformes med stadig større kraft i de grofttegnede motiver, der får deres lethed gennem den bevidste brug af farven. 

Ved sit samarbejde med flere glasværksteder har S. formået at forbinde sin viden om kristendom med et kunstnerisk udtryk. Fascinationen af kendte og gerne slidte brugsgenstande, sat ind i enkle kompositioner danner modpol til de selvportrætter, eller fragmenter af selvportrætter, der ofte genkendes i en vinduesrude, en tavle eller blot en mørk flade. 

S. har gennem de senere år i stigende grad arbejdet med farven og linjen som nødvendige elementer i billedfladen. De genkendelige redskaber findes stadig, men nu måske brudt af et tegn, et par ord, enkelte stregskitser eller bare et stærkt strejf af farve. "

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Webmaster: fredenskunst (at) gmail.com