Jette Sissi og Tony Briffa fernisering

Fernisering med Jette Sissi og Tony Briffa d. 1. september 2026 

De 25 medlemmer, som var mødt op til efterårssæsonens første fernisering, fik mulighed for at møde 2 kunstnere: Jette Sissi og Tony Briffa.

Gennem 24 år bosat i Bjerreby på Tåsinge, hvor de har værksted og galleri. Indtil da med et ret kosmopolitisk liv bag sig -Tony Briffa er fx født og uddannet på Malta, hvor parret mødtes første gang.

Begge er multikunstnere, men keramikken er deres foretrukne materiale.


På udstillingen viser de et udvalg af deres keramikskulpturer: Jette Briffa's små rakubrændte `dukker` er tilsyneladende sjove og eventyrlige, men er også symboler på de attituder, som mennesker indtager. Tony Briffa eksperimenterer med former, farver og glasurer, fx serien Retouched med indsat fotografik.

Begge kunstnere er tilknyttet Galleri Rasmus.

Efter en livlig præsentation med mange spørgsmål sluttede de af med at anbefale Malta som feriedestination: fint klima, god mad, næsten ingen kriminalitet og med en lang og interessant historie!



Jette Sissi og Tony Briffa, keramikere

Udstilling fra d. 1. september - d. 8. oktober 2026.
Fernisering tirsdag d. 1. september kl. 19.00 i Sognehuset. Ved ferniseringen vil kunstnerne være til stede og fortælle om deres værker.

Jette Sissi Briffa :

Keramik kunstner/smykke formgiver.
Uddannet fra Kerteminde Seminarium for Kunst, Håndværk og Design i 1992.
Hele mit liv har den kreative del været vigtigt og fyldt meget, og mit kokkeliv har også været kreativt. Mine kunstværker opstår fra ideer og inspiration fra mine 10 år i Australien, Grønland og Malta.

Jeg har udstillet forskellige steder i ind -  og udland

Tony Briffa:

Studerede keramik ved Targa Gap skole for kunsthåndværk på Malta.
Siden begyndelsen af firserne har jeg udstillet ved en lang række censurerede nationale og internationale udstillinger, hvor kunstkritikere og kunstsamlere har anerkendt mit arbejde.
I 1995 blev jeg tildelt Commonwealth Foundation Fellowship legatet i kunst og håndværk, der udmundede i et års ophold og en udstilling på Center for kunst, Tasmanien Universitet, Hobart.
Jeg blev tildelt Pollock-Krasner Foundation legatet i 2015 samt Malta Arts legatet i 2016.
I 2018 repræsenterede jeg Malta i European Ceramic Context











Jeanette Hartman Sloth fernisering

 Fernisering med Jeanette Hartman Sloth d. 12. maj 2026

Jeanette holdt et spændende oplæg både om sin karriere som kunstner og den kringlede vej dertil.

Jeanette er uddannet  kandidat. med speciale i omsorgsetik (diakoni), ledelse og social innovation. Jeanette  har tidligere arbejdet som frivillig i Røde Kors og har et hjerte, der brænder for hjælpeorganisationer.

Hendes akademiske uddannelse er egentlig målrettet et job inden for den verden. Jeanette har skabt og doneret værker til Læger uden grænser, Røde kors og andre organisationer. 

Jeanette  har altid været kreativ, og derfor  begyndte hun at dyrke sin interesse for linoleumstryk. Hun startede i det små og havde succes med at afsætte sine ting via b.la. Instagram  og rundt omkring på diverse kunsthåndværkermarkeder. Som mor til tre mindre børn blev behovet for at være mere hjemme større, og Jeanette kastede sig ud i at afprøve kunsten på fuld tid og som levebrød. Det har hun nu gjort med succes de seneste  7-8 år 

Jeanette fortalte om sit håndværk og kunstneriske overvejelser. Der blev fortalt om trykketeknikker, papir, og om hvordan motiverne bliver til. 

Der var stor spørgelyst blandt de fremmødte. Kunstforeningen købte 6 værker, og der blev derudover solgt 3 værker.

Ref. Karen Margrethe Madsen



Jeanette Hartman Sloth, kunsthåndværker

Udstilling fra d. 12. maj til d. 26. juni 2026.
Fernisering tirsdag d. 12. maj 2026 fra kl. 19.00 til kl. 20.00 i Sognehuset. Ved ferniseringen vil kunstneren være til stede og fortælle om sine værker. 




Jeanette Hartman Sloth er kunsthåndværker og fremstiller håndlavede linoleumstryk.

Jeanette finder sin inspiration i naturen omkring sig og i de relationer, hun omgiver sig med. Særligt moderskabet og familierelationer er et gennemgående tema i hendes værker.

Jeanette bor i Ebeltoft og tager ofte ud i den smukke natur, som Mols Bjerge er beriget med. 
Linoleumstryk en grafisk trykteknik. Det udspringer af træsnit, som kom til Europa fra Asien i 1300-tallet. 


Hvert enkelt tryk er lavet i hånden, signeret og nummeret. Trykkene er derfor unikke og kommer i et begrænset oplag.

Jeg håber, mine billeder kan skabe rum for fordybelse og ro – et fristed i hverdagen.




Se mere til kunstnerens værker her



Webmaster: fredenskunst (at) gmail.com