Fernisering med Hanne Kathrine Krogstrup d. 17/3-2026
Så sprang Kunstforeningen ud i
forårssæsonen.
Kunstner Hanne Kathrine Krogstrup fortalte inspirerende om at
springe ud som ”fuldtidskunstner” efter
et aktivt arbejds- og karriereliv.
Hanne fortalte detaljeret om sine teknikker med primært
akvarelmaling og akryl, om hvad der inspirerer hende, og at der ofte kommer
motiver frem i billederne, som hun ikke havde planlagt eller forventet.
Efter denne introduktion bad Hanne de fremmødte om at gå
rundt og kigge på de ophængte værker i 10-15 min. Herefter indtog vi atter
vores pladser, hvorefter Hanne var spændt på at høre, hvad vi oplevede i hendes
billeder og var klar på at svare på spørgsmål og diskutere billederne.
De fremmødte ” spillede aktivt” med i dette lille indslag,
og det gav en rigtig fin og livlig fernisering.
Det kunne godt blive et tilbagevendende indslag i kommende
ferniseringer.
Hannes billeder hænger smukt i sognesalen og i mellemgangen
indtil d. 28/4-2026.
Som en god afslutning på aftenen sang Claus Wilsons kor 3
dejlige sange.
Referent
Bodil Ravn


Ingen kommentarer:
Send en kommentar