Fernisering med Tine Kragh d. 25. november 2025
Årets sidste arrangement i Kunstforeningen fandt sted tirsdag 25. november.
Vi var vi ca. 20 medlemmer af Kunstforeningen, der i mørket havde fundet frem til ferniseringen med kunstner Tine Kragh.
Tine fortalte om sit liv med kunst. Hun forsøgte i sine unge år at komme ind på kunstakademiet uden held. Men hendes vedholdenhed udi det kunstneriske medførte, at hun i 1989 kom igennem nåleøjet til at udstille på Charlottenborg Forårsudstilling.
Herefter var karrieren som kunstner klar. I løbet af årene kom der desuden en titel af cand. mag. i kunsthistorie i hus.
”I mine billeder skaber jeg en slags ”ikke-rum”, der skal afspejle lys, æstetik og fredsommelighed” fortalte Tine.
Gennem årene er det blevet til mange udstillinger i ind- og udland. De senere år bruger Tine en del tid på at drive kunsthøjskole på Sicilien, hvor hun også opholder sig nok det meste af året.
Som en hyggelig afslutning på aftenen var der korsang af Fynsk Cantilena med et par dejlige vinter/julesange.
Bodil Gade Ravn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar