Fernisering med Annette Fuhr

Annette Fuhr ved "Butterfly Moon"
Annette Fuhr ved "Butterfly Moon", indkøbt af kunstforeningen


Årets sidste kunstner, Annette Fuhr,  er en ægte fynbo: født i Langeskov og nu bosat med udsigt over Kerteminde Fjord. 

I et lille træhus - men  stort nok til egen trykpresse og tilbud om kurser, f.eks “botaniktryk”.

Annette sætter dog også stor pris på samarbejde og udveksling med andre kunstnere, f.eks i Grafisk Værksted.

Hun prioriterer også at deltage i den årlige ArtWeek/ Lundsgaard.

Hun har flere kunstneriske udtryksformer, men de sidste 10 år har fokus været på grafikken. Således viser denne udstilling grafiske værker, særligt collografi (tryk med papplader). Alle er unika.

Motiverne er enten med genkendelige elementer f.eks. fra naturen: blade, ræve eller spændende mønstre, der opstår ved spejlinger af skabeloner.

Ofte skal værket over 40 gange igennem pressen for at opnå det endelige resultat.

Koret Fynsk Cantilena afsluttede aftenen med et par stemningsfulde julesange.

Udstillingen kan ses til 24.1.25

Lone Eriksen

Annette Fuhr: "Common Axis", collografi
Annette Fuhr: "Common Axis", collografi, indkøbt af kunstforeningen


Fynsk Cantilena under ledelse af Claus Wilson
Fynsk Cantilena under ledelse af Claus Wilson

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Webmaster: fredenskunst (at) gmail.com