Fra generalforsamlingen 20. februar

Kunstforeningens formand Karen Margrethe Madsen aflægger beretning
Kunstforeningens formand Karen Margrethe Madsen aflægger beretning

Hans Toksvig ledede som sædvanlig den årlige generalforsamling i Fredens Sogns Kunstforening. 
To medlemmer af bestyrelsen havde valgt at træde af: Karen Ulletved og Stefan Rasmussen. Desuden fralagde Jimmy Thorup Hansen sig kassererhvervet. Vi siger stor tak for indsatsen.

Lone Busch har modtaget genvalg som suppleant til bestyrelsen og desuden påtaget sig opgaven som kasserer. Menighedsrådet har valgt Maria Frandsen som deres repræsentant, og som ny suppleant blev Malene Bruhn valgt på generalforsamlingen. 

Foreningens medlemstal er stabilt. Der blev udloddet 15 kunstværker, og der blev udtrykt generel tilfredshed med de indkøbte værker.

Sidste års fremlagte forslag om at annullere undtagelsen: “de 2 sidst valgte gevinster medfører ikke tab af de tildelte lodder” blev vedtaget gældende fra 2018.

Forsamlingen og nogle af årets kunstværker: John Bonnesen Wolff, Nina Ferlov, Charlotte Hammershøj og Jens Gregersen
Medlemmer af foreningen og nogle af de kunstværker, der blev udloddet: af John Bonnesen Wolff, Nina Ferlov, Charlotte Hammershøj og Jens Gregersen

Generalforsamling 2017


Generalforsamling 2017 - udvalg af værker til bortlodning

Fredens Sogns Kunstforening afholder generalforsamling mandag den 20. februar 2017 kl. 19.00.

Efter formandens beretning og gennemgang af regnskab m.m. vil der som sædvanlig være et veldækket kaffebord under bortlodningen af årets kunstværker.

I år udloddes 15 værker af Charlotte Hammershøj, Nina Ferlov, Helle Baslund, Jens Gregersen, John Bonnesen Wolff, Mogens Balle og Henrik Fischer.

John Bonnesen Wolff fernisering

John Bonnesen Wolff ved et af sine store malerier


John Bonnesen Wolf er årets sidste kunstner i Kunstforeningen.

Han fortalte ved ferniseringen 29. november om sin kunst og om sit arbejde som kunstterapeut blandt flygtninge, og hvordan han om sommeren holder undervisning for skolebørn i forskellige aldre i sit galleri i Klintebjerg.

I sit formsprog bruger han både abstrakte og figurative udtryksformer, men aldrig i en nøjagtig fotografisk gengivelse.

John Bonnesen Wolff fortæller

John Bonnesen Wolff, maleri

Udstilling 29. november 2016 til 27. januar 2017
Fernisering på åbningsdagen kl. 19-20, hvor John Bonnesen Wolff vil fortælle om sine arbejder


John Bonnesen Wolff, maleri

"Gennem sort, hvid, grå og enkelte varme farver fremstår mange af mine værker med et grafisk udtryk. For ikke længe siden skulle alle vægge og rum være hvide – de ”råbte” efter stærke farver i malerierne. I dag er det heldigvis farverne, der, dog i en dæmpet form, igen er fremherskende.

Der opstår en balance og et pusterum, når der mellem væggenes farvede flader pludselig befinder sig noget der nærmest er farveløst - et billede.

Placeres billedet på en farvet flade, ændrer såvel væggen som billedet karakter. Øjet vil opfatte, at billedet integrerer baggrundens farve. En farve der hele tiden ændrer sig i forhold til det skiftende lys.

Mine motiver er valgt ud fra hvad der på det pågældende tidspunkt, bevidst eller ubevidst, har optaget mig. Menneskelige relationer - kvinder - portrætter - landskaber - stilleben..

Som kunstterapeut er jeg bevidst om at alt hvad jeg udfører kreativt også har en indre årsag. Men først længe efter billedet er færdigt, og jeg dermed har lagt afstand til det, bliver det muligt for mig at analysere værket. Hvis jeg ønsker det, kan jeg i mig selv finde ud af hvorfor jeg har valgt netop den måde at udtrykke mig på.

Vil jeg yderligere ind og finde mine ubevidste årsager frem, er en anden persons medvirken påkrævet. Ubevidst er jo som ordet siger - noget jeg ikke ved. Det er noget jeg har fortrængt og derfor ikke aner eksistensen af.

Et håb og trøst for alle:
          Når alt det flygtige er væk
          - og du føler dig helt alene.
          Så er der altid to ting tilbage:
          Naturen og kunsten."


John Bonnesen Wolff
John Bonnesen Wolff
Medlem af:
· Fyns Grafiske Værksted.
· Fyns Billedkunstnerværksteder.
· Kunstgruppen ”Kunstudstillingen”.

John Bonnesen Wolff gennemførte i 1992 Den Fri Kunstskole og senere Den Ny Kunstskoles treårige kunstuddannelse i Odense.
Blev i 1995 uddannet som Exam. kunstterapeut ved Institut for Kunstterapi, Ulriksholm Slot.

Gennem flere år har John Bonnesen Wolff udstillet og solgt fra gallerier, kunstforeninger, gruppe- og separatudstillinger.

Fra 2002 til 2007 har John Bonnesen Wolff været medansvarlig og arrangør af kunstmesserne i Odense Congress Center - dengang Danmarks første og største kunstmesser med op til 150 udstillere fra hele landet.

I 2010 arrangør af kunstmessen i Geværfabrikken i Otterup. Åbnede i 2008 sit eget galleri i Klintebjerg: Klintebjerg Galleri.

John Bonnesen Wolff: Ryttere

Webmaster: fredenskunst (at) gmail.com